Behandling1, 4

Det første skridt på vejen mod behandling er at opsøge en læge, der kan stille diagnosen psoriasis. Når du har fået stillet en diagnose, kan du og din læge arbejde sammen om at udarbejde en behandlingsplan.

Selv om der ikke findes nogen kendt kur, der kan helbrede psoriasis, er der mange behandlingsmuligheder, der kan mindske de symptomer, der er knyttet til sygdommen. Det er nyttigt at huske på, at der ikke er en enkelt behandling, der virker på alle. Den metode, der vælges til behandling af psoriasis, afhænger af sygdommens type, hvor den sidder, og hvor svær den er, samt af din alder og sygdomshistorie.

Sammen kan du og din læge finde en behandling, der virker på dig. Det er vigtigt at holde fast i den behandling, som du og din læge har valgt, for at få de bedste resultater af behandlingen.

Hvem behandler psoriasis?

Mange mennesker med psoriasis kan behandles af en praktiserende læge. Men din læge kan også henvise dig til en dermatolog (hudlæge), hvis symptomerne er svære, eller du ikke har reageret godt på tidligere behandlinger.

Hvordan stiller man diagnosen psoriasis?1

For at kunne stille diagnosen psoriasis undersøger lægen ganske enkelt den angrebne hud. Han/hun kan også undersøge et stykke af huden i et mikroskop (en procedure, der kaldes biopsi), men dette er normalt ikke nødvendigt. Din læge kan også vurdere din sygdoms sværhedsgrad og hjælpe dig med at fastlægge en behandlingsplan.

Hvilke behandlinger findes der for psoriasis?

De nuværende behandlingsmuligheder kan inddeles i tre kategorier. Klik her for at få mere at vide om hver kategori:5

  • Lokalbehandlende midler (creme og salver, der smøres på huden)
  • Lysbehandling (behandling af huden med naturligt og kunstigt ultraviolet lys)
  • Systemiske lægemidler (tablets eller injektioner) er ordinerede lægemidler, der påvirker hele kroppen, og er normalt forbeholdt patienter med moderat til svær psoriasis. Biologiske lægemidler er en type systemiske lægemidler.

Læger vil ofte vælge, hvad der er almindeligt kendt som "1-2-3-metoden". Denne metode vil ofte starte med lokalbehandling, vil derefter fortsætte med lysbehandling og til sidst med systemisk behandling, herunder biologiske lægemidler. "1-2-3-metoden" blev udviklet, fordi behandlinger, der virker godt i starten, kan miste deres effektivitet med tiden. Det kan også ske, at en behandling, der virker godt hos én patient, har meget ringe virkning hos en anden. Læger vil derfor ofte prøve sig frem for at finde en behandling, der virker, og de kan skifte behandling i perioder (for eksempel hver 12. eller 24. måned), hvis en behandling ikke virker, eller hvis der opstår bivirkninger.6

Behandling med biologiske lægemidler er en behandlingsmulighed for mennesker med moderate til svære tilfælde af psoriasis. De adskiller sig fra andre systemiske lægemidler ved at være udviklet til at blokere sygdommen, hvor den udvikles - i immunsystemet. Biologiske lægemidler standser psoriasis'ens betændelsesforløb og forbedrer symptomerne hos mange mennesker, der tager dem.7

Mange patienter supplerer traditionelle behandlinger med alternative behandlinger.8